Bliv en del af holdet

Få direkte adgang til politikere, der arbejder for dig, dit hjem og Fredensborg Kommune. Bliv en del af den konservative fremgang i dag!

Et levende demokrati består af engagerede borgere – og den direkte vej til politisk indflydelse går gennem medlemskab af et politisk parti.

Der er mange måder at være partimedlem på. Alt lige fra det rolige støttemedlemsskab til det aktivistiske medlemskab. Du bestemmer selv dit aktivitetsniveau, vi sætter stor pris på alle medlemmer.

Vores arrangementer giver afsæt for det, der er i centrum: Den politiske debat om Danmark, Fredensborg og verden omkring os.

Så er du konservativ og borgerlig, så meld dig ind i dag.

Aktiv del af den konservative bevægelse.

Du kan blive en aktiv del af den konservative bevægelse og få direkte indflydelse på partiets kandidater og partiets politik. Det er medlemmerne, der vælger hvilke kandidater, der skal stilles op til de forskellige valg.

Deltage i politiske møder

Du kan deltage i politiske møder og møde andre, der deler samme politiske holdning, som dig selv

Nyhedsbreve

Du kan dog også nøjes med at følge med i dansk og konservativ politik fra første parket. Alle medlemmer modtager både medlemsbladet Politisk Horisont, nyhedsbreve og invitationer til politiske og sociale arrangementer i hele landet.

Deltag i debatten online